“Morten rynker den fregnede pande. I den sparsomme information om Ungala han har fundet, er han ikke stødt på nogen dyreværnsorganisation. ”Næh, det synes jeg ikke.” Så retter han sig op. ”Hvad mener du med eksotiske kæledyr?

“Et metallisk glimt på himlen får Alakim til at hæve kikkerten. Han studerer minutiøst himlen omkring flyet, men der er ingen fare på færde. Ingen kongamatoer. Men han ved, at de er der. Som slanger i paradis.”

“Alakim kan skimte området, hvor Gilbert igen er placeret. Nu med et kraftigt net over indhegningen. Det nummer skal han ikke lave med dem igen. Han ryster på hovedet. En kraftkarl på mere end 90 kilo med den sædvanlige historie i bagagen. Leopardkillingen, der voksede fra kattestørrelse til stor og større. En dag angreb han ejerens datter. Leoparden blev under mange tårer og mod en god sum penge overdraget til Lion & Lamb.”

”Hvor har du været?” Camillas stemme lyder forarget, da Anna sætter sig ved siden af hende.
”Bare hos Moonlight.”
Camilla ryster på hovedet. ”Nu gik du lige glip af nyt om Kato og Bhutan.”
”Hvad med dem?” hvisker Anna.
”De er nået fint frem til karantænen.”
”Hvor er det skønt!” Anna ser på Camilla. ”Godt at lastbilen holdt!”
”Ja, virkelig skønt! Hvad er der i vejen med dig?”
”Ikke noget. Jeg er også ked af, at jeg kommer for sent.” Anna vender sig om, da Piet i det samme træder ind med en sivkurv i armene. Da han kommer nærmere, ser hun de fire nyfødte og lysebrune løveunger, der betuttet stikker hovederne op.”