- Det er derfor vigtigt at vælge de få, der danner bogmærkerne i omgivelserne.
Lug derfor ud i overflødige detaljer i din tekst.
”Det slidte gulv” eller ”det sammenkrøllede tæppe, der lå sparket ind i hjørnet”
Begge detaljer fortæller noget om beboeren. - Show don’t tell. Hvis du giver for mange detaljer om de ting, der ligger og flyder på gulvet, taber du læseren, der bare gerne vil vide, at der er rodet – ikke nødvendigvis at der ligger en gråblå bluse med v-udskæring, tre ispinde, en åben Mayland Kalender og en tabt pakke cigaretter, foruden en pakke tyggegummi, to bøger og en tom pakke Gajol. Med mindre en af detaljerne er vigtig for handlingen, vil det være nok at skrive:
”det sammenkrøllede tæppe, der lå sparket ind i hjørnet på det rodede gulv.”
En anden meget vigtig ting:
- Hvis du omtaler en detaljerig person eller giver flere oplysninger om en genstand, bør det bruges senere i teksten. Gentagelse fremmer genkendelighed, som er en yderst vigtig faktor.
Kort fortalt - Hænger der et gevær på væggen, skal det affyres i en senere scene…
Detaljer er i det hele taget noget man skal bruge med forsigtighed. Engang startede de fleste romaner med alenlange indledende beskrivelser af landskaber og man skulle langt ind i bogen, før der skete noget af interesse. Det lader gudskelov til at være gået af mode. Men mange tekster af amatørforfattere vrimler med detaljer og man som læser er i tvivl om hvor meget af det vil være relevant for resten af historien. Svømmer teksten over af info om boligindretning, udseende eller for mange bipersoner, så taber man let tråden. For mange detaljer vanskeliggør muligheden for at fiske de ledetråde ud, som forfatteren har lagt.
Det gælder især ved et stort persongalleri. Dem man skal huske som læser (dem der vender tilbage senere i fortællingen) bør have nogle karakteristika, der gør at man lettere kan huske dem. Og så for resten, hvis hovedpersonen (eller hans modstander) ryger, drikker eller spiser umådeholdent meget chokolade bør det hurtigt ind, og ikke vente til side 224 med at tænde en cigaret. Lad detaljen være kendetegnende for personen.