HVORDAN MAN FÅR SKREVET FÆRDIG

LIDT OM HISTORIENS OPBYGNING

D et er herligt at grave dybt i hjernekisten og fantasere en historie frem. Af sig selv opstår personer og situationer og efter et kort øjeblik er du fanget dybt ind i fantasien...

Og forfatteren skriver og skriver og skriver ... og mister nogen gange inspirationen. Sommetider er det persongalleriet, den er gal med. Historien har taget et greb i forfatteren og ført ham eller hende på afveje. Personer, der måske ikke fra starten var tiltænkt en særlig rolle, overtager gulvet og kræver opmærksomhed.

Nogle gange går det godt. Men tit går det skidt, når man bare skriver der ud ad. Og historien havner ovre i bunken med de andre - de uafsluttede.

Lav en synopsis . Det kan være en stor hjælp at lave en synopsis. Altså en relativ kortfattet gennemgang af historien fra start til slut, hvor de enkelte kapitler - eller afsnit - af sig selv leder frem til afslutningen.

Kend din slutning: Mange forfattere-in-spe gør den fejl ikke at kende afslutningen på historien, når der startes. Man skriver og håber at der kommer en idé under vejs, men opdager på side 44 at man ingen anelse har om hvorfor hovedpersonerne egentligt render rundt i den skov eller hvordan i alverden man skal redde dem ud af kannibalgryden. Og så er det at historien aldrig kommer længere. Det er faktisk rigtig synd.

Hemmelige spor: Et andet problem er at det ikke er let at indsætte spor i teksten til læseren, hvis forfatteren ikke selv ved, hvor han vil føre teksten hen. Resultatet bliver at historien cykler ubeslutsomt derud ad, ofte i flere retninger og på et tidspunkt taber både forfatter og læser tålmodigheden og opgiver.

HUSK...

Varier sætningslængderne.

Det skaber flow i teksten og øger læseglæden. Det trækker også dit lixtal ned, hvis du supplerer de længere sætninger med korte koncise.

Find grundled og udsagnleddet i en problemsætning, og træk dem tættere sammen, for at se om det virker bedre.

Tommelfingerregel: Jo længere grundled og udsagnsled står fra hinanden, jo mere knudret og kluntet kan en sætning fremstå. -Og det er jo det vi forsøger at undgå.

Placering:

Placer det vigtigste og mest følelsesladede ord til slut. Især er det effektivt ved afsnitsendelser. Det fører historien videre og vækker læserens interesse.

Det vigtigste placeres først & sidst.

Jo mere kompliceret et emne er, jo kortere ord, sætninger og vendinger. Brug enkle sætninger, hvis stoffet er tungt.