KAN MAN LÆRE AT SKRIVE?

HÅNDVÆRKET...

"The possibility of stepping into a higher plane is quite real for everyone. It requires no force or effort or sacrifice. It involves little more than changing our ideas about what is normal."
Deepak Chopra  

  At skrive er langt hen ad vejen et håndværk, der kan læres. Det er en kringlet vindeltrappe, der skal betrædes, trin for trin.

Naturligvis er det en god idé at have talent med i bagagen, men meget kan man lære.

På disse sider vil jeg notere en række skriveråd, som jeg håber du kan bruge. Det er ligeledes nogle af de ting, der kigger efter, når der betalæses.

SMÅ GODE RÅD

En historie har fire grundelementer. Vi kunne kalde dem for fire stoleben.

- Persongalleri: Hvem handler historien om?
- Situation: Hvad foregår der?
- Miljø: Hvor foregår det?
- Følelse/konflikt: Hvorfor er det vigtigt?

Disse elementer bliver som regel præsenteret tidligt i en historie. Nogle forfattere lægger mere vægt på det ene frem for det andet, men hvis et af benene mangler, kan det være svært for læseren at følge med. Det er lige som en stol - hvis det ene ben mangler, vælter stolen. Hvis du har problemer med din historie, er det en god idé at tjekke, om du har alle grundelementerne på plads. Mangler f.eks. konflikten?


DEN VIGTIGE BEGYNDELSE...

Dit fornemste job er at bibeholde læserens interesse lige fra starten. Start derfor godt. Lad den første sætning åbne ballet med en cliffhanger, der holder læserens opmærksomhed fanget:

"Indtil for nylig havde jeg kun slået et menneske ihjel på papiret."

Virker særdeles stærkere på læserens tørst, end:

"Dorit gik fløjtende ned ad vejen, solen skinnede og himlen var blå."

Begge sætninger er på 12 ord, men åbner historien på to forskellige måder. Hvis du vil fange din læser skal historien hurtigt igang.


GRUNDLED - UDSAGNSLED

Skab betydning i starten af sætningen og lad de svagere sætningselementer følge efter.

Start med en helsætning:
"Oprørerne overtog lørdag magten i Congo."

Her er "oprørerne overtog lørdag magten" er her helsætningen.

Hvorfor er det så vigtigt?
Jo, fordi helsætningerne er lokomotivet (grundled), der trækker (udsagnsled) alle de vogne, der følger efter. 

Store forfattere som Steinbeck placerede grundled og udsagnsled i starten af næsten alle sætninger. Side efter side. Først grundled, så udsagnsled.

Steinbech skabte variation ved at indlede nogle af sine sætninger med et biled. 
"Ved daggry"
"På bunden" - og så kommer grundled og udsagnsled. 

Prøv det! Det skaber flow i din tekst og tvinger læseren videre.




HJÆLPEMIDLER

For at blive god til at skrive, må man øve sig - og selv læse meget.

www.fyldepennen.dk er et must, når man skal blive bedre.

Fyldepennen er et forfatternetværk, hvor nye forfattere kan prøve om vingerne bærer. 

Her kan du læse hvad andre skriver, give kommentarer til tekster og selv præsentere dine egne ord.

Hvert år er der skrivekonkurrencer, hvor brugerne dyster om at skrive den bedste tekst indenfor et givent område. Præmierne er gode og en af de bedste måder at lære mere på.

UDGIVE VIA FORLAG ELLER BETALE SELV?


Når man står med sit færdige manuskript er der flere måder at udkomme på. Før man vælger hvilken, skal man se nøje på fordele og ulemper:

Selvfinansiering:

Hvis bogen er skrevet til en snæver kreds, såsom farmors erindringer eller en bog om at samle på snapseglas, så er selvfinansiering vejen. Det samme gælder, hvis det at sælge mange eksemplarer ikke betyder så meget, ej heller om bogen kommer til at stå på biblioteket. 
- Måske handler det i virkeligheden mere om, at se sit eget navn på tryk og at den kunne se pæn ud i reolen. Alle kan betale sig fra sin egen bog.

Hvis man derimod gerne vil have bogen ud til et større publikum, stå på biblioteket i stift bind og måske en dag anerkendes for sit forfatterskab, skal man muligvis en anden vej. Så går vejen ofte gennem de etablerede forlag. Ikke nødvendigvis Gyldendal, men i hvert fald på en måde, så udgiver og forfatter ikke deler navn. 
Det skyldes selvfølgelig, at enhver kan betale sig fra en udgivelse og få sit navn på tryk. Det fortæller intet om kvaliteten.

Bøger der selvudgives, enten via eget forlag eller gennem et af de mange, der tilbyder denne løsning får sjældent en lektørudtalelse og bliver dermed ikke indkøbt til landets biblioteker. Allerede her skilles vandene. En selvudgivet bog anmeldes også meget sjældent, med mindre den er noget helt særligt eller forfatteren er kendt allerede. Det kræver derfor en stor indsats fra forfatteren, at forsøge at markedsføre sin egen bog, når der ikke er et forlag med markedsføringskroner i baghånden. 

Der er heldigvis også succeshistorierne:

Læs forfatter Gitte Morsunds spændende og informative beretning om sin egen vej til udgivelsen af den gode novellesamling "Skammens væg og andre noveller". Her er rigtig mange gode fif at hente.



Forlagsvejen

Så er der de etablerede forlag. Store forlag modtager hvert år tusindvis af uopfordrede manuskripter. Kun en promille af dem udgives. Forlag er trængte i disse år og udvælger benhårdt, hvem de tør satse på. Derfor er de tit lidt forbeholdne overfor debutanter.

Som forfatter skal man forberede sig grundigt, før man indsender et manuskript til et etableret forlag. Undersøg deres udgivelsesprofil, så I ikke spilder hinandens tid. Man har kun én chance, det pågældende sted.




Senere vil jeg bruge mere plads på dette interessante emne.
Der er ingen tvivl om at forlagsbranchen i disse år er i brydning og det vil betyde at markedet ændrer sig på mange fronter. Selvudgivelse er noget af det, vi kommer til at se meget mere til i de kommende år.


Skriv en ny kommentar: (Klik her)

123hjemmeside.dk
Tegn tilbage: 160
OK Sender...
Se alle kommentarer

| Svar

Nyeste kommentarer

25.01 | 17:50

...
25.12 | 09:04

Læs seneste kortprosa-novelle: "Sol, sol kom igen." En lille, bitter juleshot.

...
27.08 | 11:53

Har du allerede skrevet bogen? Så se her, før du løber forlagene på dørene:
http://www.ebookcomposer.com/

...
27.08 | 11:46

Der er kommet en rigtig ny spændnede måde at komme videre med udgivelsesdrømmene. Læs mere her:

http://www.ebookcomposer.com/

...
Du kan lide denne side